Kongelige27. november 2023

Prins Joachims sjældne bil er til salg

Den mørkegrønne Lotus Excel SE var i prinsens varetægt fra 1993 til 2002
Prins Joachims gamle Lotus Excel SE er sat til salg.
Prins Joachims gamle Lotus Excel SE er sat til salg.
 Foto: Bilbasen

Går man med en drøm om at eje et køretøj, som har fragtet de kongelige rundt i verden, så er der sjældent godt nyt.

Prins Joachims Lotus Excel, der i 1990’erne fragtede ham rundt i den asiatiske del af verden, er endnu engang sat til salg.

Det skriver Bilbasen.

Joachim købte bilen i 1993 i Storbritannien, hvor han hurtigt fragtede den hjem til Danmark fra.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-27/bilbasen2.png
Den opmærksomme læser vil bemærke, at rattet i prinsens tidligere bil befinder sig i højre side.
 Foto: Bilbasen

Men allerede samme år stod det klart, at den skulle med til Hong Kong, hvor prins Joachim arbejdede for A.P. Møller – Mærsk.

Her fik den ifølge bilsiden lov at køre næsten 2000 kilometer, før den året efter kom retur til prinsens kongerige.

De efterfølgende otte år fik bilen til gengæld ikke meget glæde af de danske veje, da den blot tilbagelagde 3200 kilometer indtil 2002, hvor prinsen solgte sin Lotus.

På bilens salgsannonce fremgår det, at sportsbilen har kørt 85.000 kilometer og koster 129.000 kroner eksklusive afgifter.

Årets største historiske motorløb, Copenhagen Historic Grand Prix, finder sted på Bellahøj i København med deltagelse af blandt andre prins Joachim. - Prins Joachim i sin racerbil Lotus Cortina, mens prinsesse Marie smilende ser til.
Prins Joachim har alle dage været glade for hurtige biler. Her er han til Copenhagen Historic Grand Prix ved Bellahøj i København i 2013. Dengang faldt valget på en anden Lotusbil, nemlig en Lotus Cortina.
 Foto: Ole Bjørk

Sponsoreret indhold