Sport27. november 2023

Forlader banen i tårer: Topscorer Alexander Lind får rødt kort efter sammenstød med målmand

Der udspiller sig noget af et drama mandag aften i Silkeborg, hvor et knæ har sendt en spiller fra banen på båre
Alexander Lind forlader banen i tårer.
Alexander Lind forlader banen i tårer.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det var ganske dramtiske billeder, der udspillede sig i første halvleg af kampen mellem Silkeborg og FC Midtjylland mandag aften i Superligaen.

Her fik Superligaens topscorer, Alexander Lind, kun 30 minutter på banen før det var farvel og tak, idet han modtog et rødt kort og forlod banen i tårer.

Det skete efter et voldsomt sammenstød med FCM-keeper Martin Fraisl.

Lind blev sendt afsted på en friløber, og i sin jagt på at komme først på bolden gik han hensynsløst ind i en tackling på Fraisl, der fik Linds knæ i hovedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-27/20231127-193544-l-1920x1280we.jpg
Målmanden Martin Fraisl gik i gulvet, men kunne klappe til fansene, da han forlod banen på en båre.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ifølge TV3 Sport kunne målmanden selv gå ind i den tilkaldte ambulance.

Lind havde det tydeligvis forfærdeligt med sin gerning. Han ville undskylde over for målmanden, men FCM-spillere sendte ham væk, før han blev præsenteret for det røde kort.

Derefter forlod Lind banen i meget bevæget tilstand.

Sponsoreret indhold