Kongelige28. november 2023

Kronprinsesse Victoria deltager IKKE i stor fejring: Her er årsagen

Kronprinsesse Victoria er ikke blandt de kongelige gæster, når der torsdag afholdes stor koncert i anledning af dronning Silvias 80-års fødselsdag
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel og deres datter Estelle under prins Christians fødselsdag i oktober. 
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel og deres datter Estelle under prins Christians fødselsdag i oktober.
 Foto: Hanne Juul

Dagen før juleaften fylder Sveriges dronning Silvia 80 år. Men allerede nu – knap en måned inden den store dag – skydes fejringen i gang.

På torsdag er der således koncert i Stockholm i anledning af fødselsdagen, og her deltager naturligvis kong Carl Gustaf, dronning Silvia, prins Carl Philip og prinsesse Madeleine.

Men én vigtig person mangler dog.

Kronprinsesse Victoria, 46, er nemlig ikke blandt de kongelige gæster, skriver BILLED-BLADET.

Årsagen er dog ganske naturlig.

Hun og prins Daniel tager nemlig på officielt besøg i Storbritannien i morgen, onsdag den 29. november, og de er først retur 1. december.

Det betyder med andre ord, at parret ikke er hjemme i Sverige, når koncerten afholdes.

Sponsoreret indhold