Kendte29. november 2023

Efter soloulykke: Josefine Høgh under kniven

DR-værten var i går en tur på operationsbordet for at få fikset bentøjet efter det, hun selv kalder en soloulykke
Josefine Høgh har været under kniven.
Josefine Høgh har været under kniven.
 Foto: Lars H. Laursen

Et vrid i knæet efterfulgt af et højt smæld sendte i oktober Josefine Høgh til tælling.

Eller det gjorde det faktisk ikke, for i stedet for at suse direkte til lægen, bed DR-værten smerterne i sig og humpede rundt på et voldsomt medtaget knæ.

En senere scanning viste et delvist overrevet ledbånd, en revne i menisken og et delvist overrevet korsbånd.

Dengang var det uvist, om den 34-årige sportsvært skulle opereres, men hun slap altså ikke.

På Instagram fortæller hun i en story, at hun i går var en tur på operationsbordet.

Hun deler et billede fra sygesengen og fremviser sit nyopererede donjoy-indpakkede knæ.

Josefine har i de 25 år, hun har sat sine målsikre fusser på grønsværen aldrig døjet med knæskader. Men hun var ikke i tvivl om, at den var rivravruskende gal, da hun hørte smældet, har hun tidligere fortalt.

Hun skulle slet ikke være gået på banen den dag.

Hendes krop var smadret efter en times hård træning og jetlag. Hun havde glemt sine fodboldstøvler i sommerhuset og kom endda 10 minutter for sent til kampstart.

Hun valgte dog at overhøre alle universets advarselssignaler og gik på banen alligevel.

Nu venter restitution og genoptræning.

Sponsoreret indhold