Nu er det slut: Mai Manniche lukker butikken i København
LÆS OGSÅ: Mai Manniche lukker sin butik i Aarhus: – Har været nogle skønne år
I det nye år vil det ikke længere være muligt at besøge JEWLSCPH på Blegdamsvej i København, hvorfra Mai Manniche sælger sine smykker.
I et opslag på Instagram fortæller hun således, at hun lukker og slukker:
– Vi lukker butikken … YES dette er sidste jul i butikken på Blegdamsvej – for i starten af 2024 flytter vi efter snart 10 år til ny location, lyder det blandt andet i opslaget.
Frøken Manniche fortæller videre, at hun ser frem til et nyt kapitel et nyt sted.
Det er ikke mange måneder siden, at også JEWLSCPH i Aarhus lukkede:
– Det har været nogle skønne år i Aarhus, men detail har ændret sig meget de sidste år og vores salg er primært på sociale medier, Facebook lives og webshop, hvor vi har opbygget et stærkt community, forklarede Mai Manniche til SE og HØR i april.
Til SE og HØR fortæller Mai Manniche, at hun først ønsker at afsløre JEWLSCPHs lokation i det nye år:
– Vil ikke skabe forvirring omkring det nu og risikere, at folk går derhen.