Medie: Mikkel Kessler truet af lukning
LÆS OGSÅ: Mikkel Kessler høvler to mio. kroner af prisen
Mikkel Kessler kæmper for tiden en helt særlig kamp uden for bokseringen.
Ifølge B.T. er Kesslers ejendomsselskab, Ejendomsselskabet af 1. marts 2013, nemlig på randen af en tvangsopløsning. Han ejer officielt 1/3 af selskabet.
Det sket, efter selskabets direktør, Morten Krarup, trådte tilbage i oktober 2023, og siden da har der ikke været nogen ved roret.
Efter reglerne skal der være en registreret ledelse. Men Kesslers virksomhed har åbenbart ignoreret truslen. Nu har myndighederne derfor handlet og bedtskifteretten i Esbjerg om at opløse selskabet!
B.T. kan også fortælle, at det ikke er første gang, at Kesslers forretningspartner, Morten Krarup, er ramt af problemer i erhvervslivet.
Flere af hans andre virksomheder er nemlig ligeledes i dyb krise, hvor Erhvervsstyrelsen er på nakken af dem med krav om tvangsopløsning. Et af dem, Dansk Trader Laug ApS, er i dag under konkurs, skriver B.T.
Hans holdingselskab og en elektronikvirksomhed kæmper samtidig med alvorlige økonomiske problemer, oplyser mediet. Og de er ligeledes truet af opløsning.
Hverken Mikkel Kessler eller Krarup har ønsket at udtale sig om sagen.