Kendte3. december 2023

"Det var et kæmpe chok": Julie Agnete Vangs søster fik pludseligt hjertestop

Skuespilleren har sat ord på den frygtelige oplevelse i "Go' morgen Danmark"
Søsterens hjertestop kom som et chok, fortæller Julie Agnete Vang.
Søsterens hjertestop kom som et chok, fortæller Julie Agnete Vang.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Efter sæsonafslutning: Julie Agnete Vang vil meget gerne lave mere "Agent"

Søndag gæstede Julie Agnete Vang "Go' morgen Danmark" i forbindelse med TV 2’s nye julekalender ”Valdes Jul”, hvor den 39-årige skuespiller optræder som Malou, der er Valdes mor.

Men skuespillerindens besøg handlede ikke blot om den nye julekalender.

For Julie Agnete Vang fik også sat ord på det pludselige hjertestop, som hendes søster fik fire år tilbage. På daværende tidspunkt var søsteren 41 år.

- Hun fik hjertestop imens hun sov, men blev heldigvis reddet af sin mand. Hun svævede mellem liv og død i noget tid, men vi fik hende tilbage, fortalte skuespilleren i programmet.

Sidenhen den frygtelige oplevelse er Julie Agnete Vang blevet ambassadør for Hjerteforeningen.

"Mit hjerte banker for hjertesagen og de mange patienter og pårørende, der hver dag kæmper med hjertesygdom tæt inde på livet".

"Vi skal værne vi om det hjerte, der slår i os alle – og ingen skal stå alene, når lynet slår ned", sagde skuespilleren blandt andet i forbindelse med", sagde hun blandt andet i forbindelse med Hjertegalla i 2021.

Søndag fortalte hun til Michèle Bellaiche i "Go' morgen Danmark", at søsterens pludselige hjertestop overraskede hende.

- Det var et kæmpe chok. Jeg troede, det var mere sjældent, og da jeg dykkede ned i det, fandt jeg ud af, at det var en hyppig sygdom.

Det fulde interview med Julie Agnete Vang i "Go' morgen Danmark" kan ses lige her.

Sponsoreret indhold