Køb Janni Spies' topsikrede rækkehus
Nu kan du flytte ind i en bolig, som er sikret imod terrorister.
Desuden har ejendommen huset en af landets rigeste kvinder samt en af de populæreste barnestjerner.
51-årige Janni Spies har nemlig sat sit rækkehus i Hørsholm til salg.
LÆS OGSÅ: Janni Spies frygter for livet
Ejendomsmægleren skriver i annoncen, at rækkehuset har brudsikre vinduer og døre i stueetagen samt at der er videoovervågning.
Rækkehuset ligger i et børnevenligt område og har et pænt hvidt HTH-køkken.
Alle trægulve er for nylig slebet og lakeret.
LÆS OGSÅ: Janni Spies kræver særlig beskyttelse
Janni købte rækkehuset på 124 kvadratmeter i 2008 i forbindelse med, at hun flyttede fra Sandbjerggård.
Det er dette rækkehus - bolig nummer to fra højre - som Janni Spies nu sælger. Det adskiller sig fra de andre i bebyggelsen ved at have brudsikre vinduer og døre i stueetagen. (Foto: CLAUS POULSEN/ALL OVER)
Sælgeren var Janni Spies' veninde, den tidligere barnestjerne Pusle Helmuth, og prisen var dengang 3.295.000 kr.
Nu vil Janni have 3.345.000 kr. for rækkehuset, så hun kan få dækket nogle af sine omkostninger i forbindelse med salget.
LÆS OGSÅ: Susan Astani håner kræftsyg Janni Spies
Janni Spies er nu flyttet til Klampenborg, hvor hun har købt en strandvejsvilla til 24 mio. kr.
Klampenborgvillaen ligger betydelig mere afsondret end rækkehuset og er selvfølgelig også udstyret med al tænkelig overvågning og terrorsikring.
Se Jannis lækre rækkehus her.
LÆS OGSÅ : Derfor flytter Janni Spies