Kendte5. december 2023 (opd. 5. december 2023)

Britney Spears' far ramt af infektion: Har fået amputeret det ene ben

Jamie Spears, Britney Spears' far, har måtte lade det ene ben amputere efter en alvorlig infektion
Jamie Spears har fået amputeret det ene ben. 
Jamie Spears har fået amputeret det ene ben.
 Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix

Han er i mange år blevet kritiseret kraftigt, ikke mindst af datterens fanbase, for håndtering af netop datterens myndighed.

Nu har en anden hård modvind ramt Jamie Spears. Han har nemlig fået amputeret det ene ben.

Det skriver TMZ.

Ifølge det amerikanske medie, så skete amputeringen for en måned siden og kom i kølvandet på en slem infektion.

En infektion, der i første omgang sendte ham på operationsbordet af hele fem omgange i håbet om at redde benet.

Det lykkedes ikke, og så måtte popstjernens far lade benet amputere.

Annonce: Køb Britneys bog med rabat

Du kan købe "Min egen stemme" af Britney Spears med rabat.

Brug rabatkoden SEOGHØR5 og få 5 procent i rabat. Bogen er set til 199,45 kr.

Rabatten lægges oven i den rabat, du ofte får, når du køber bøger hos os.

Den kedelige nyhed kommer bare få måneder efter, at kendisfaderen var indlagt på hospitalet i forbindelse med komplikationer efter en gammel knæoperation.

I den forbindelse kom det frem, at Jamie Spears havde tabt sig over 11 kilo som følge af helbredsproblemerne, og at han så "sygeligt tynd" ud.

Jamie Spears har generelt holdt sig ude af rampelyset, siden han mistede formynderskabet over Britney Spears tilbage i 2021.

Han har ikke talt med sin kendte datter siden da, og popstjernen har i skrivende stund heller ikke kommenteret sin fars helbredssituation.

Sponsoreret indhold