Nye sexanklager mod Sean "Diddy" Combs: Udsatte ung pige for massevoldtægt
SENESTE: Nu svarer "Diddy" tilbage
GRUFULDE ANKLAGER: Tvunget til sex med mandlige prostituerede
Den verdenskendte musiker og producer, Sean "Diddy" Combs, er havnet i nye problemer.
Denne gang anklages han for at have voldtaget en dengang 17-årig skolepige tilbage i 2003.
Sagen, der er den fjerde af sin art mod Combs inden for den seneste tid, ryster da også musikverdenen.
Den unge kvinde, som er anonym i retsdokumenterne, står ifølge New York Post frem med en chokerende påstand.
Hun hævder at være blevet narkotikapåvirket og voldtaget af Combs og hans tidligere højre hånd, Harve Pierre, samt en endnu uidentificeret mand.
Billeder fra Combs' studie i New York, hvor overgrebet angiveligt fandt sted, ledsager anklagerne.
Ifølge papirerne mødte kvinden førnævnte Harve Pierre i en klub i Detroit, hvor han lokkede hende til New York med løfter om at møde Combs.
Rejsen til storbyen forvandlede sig dog til et mareridt, hævder hun. Efter ankomsten til Combs' studie blev hun angiveligt udsat for seksuelt overgreb og ydmygelser.
Denne seneste anklage kommer kort tid efter, at Combs indgik et forlig i en anden sag anlagt af hans ekskæreste, sangerinden Cassie, der ligeledes anklagede ham for års seksuelt misbrug.
Combs, der benægter de øvrige anklager, har endnu ikke kommenteret denne fjerde sag.
Ifølge kvindens advokat, Douglas H. Wigdor, har handlingerne givet klienten "varige ar på hendes liv".