Krimi8. december 2023

Chokstart i brutal drabssag: Erkender at have dræbt sin far med 60 knivstik

En 19-årig mand sidder tiltalt for at have slået sin far ihjel med ikke under 60 knivstik
Drabet på den 53-årige mand fandt sted i starten af oktober måned sidste år på en stille villavej i Vordingborg.
Drabet på den 53-årige mand fandt sted i starten af oktober måned sidste år på en stille villavej i Vordingborg.
 Foto: Presse-fotos

LÆS OGSÅ: Mystisk drabssag for retten: Slog mand ihjel med 60 knivstik

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til patrick@sh.dk

Fredag morgen har Retten i Nykøbing Falster taget hul på en drabssag, hvor en ung mand sidder tiltalt for et voldsomt knivdrab.

Der er tale om en 19-årig mand, som sidste år har taget livet af sin far med ikke under 60 knivstik i oktober måned sidste år.

– Min klient erkender sig skyldig i drab, lød det fra forsvarer Henrik Dupont Jørgensen.

Dermed må man sige, at sagen er startet med noget af et chok. Den 19-årige mand har nemlig indtil nu nægtet sig skyldig – og sagen behandles egentlig som en sag med fuld bevisførelse, hvilket nu formentlig ikke er nødvendigt.

Pressen må nu fortælle om den tiltalte og forurettedes relation, da det ved retsmødets start lykkedes de tilstedeværende journalister at få fjernet navneforbuddet, som den unge mand indtil nu har været beskyttet af.

Retssal A var fyldt til sidste stol kort inden retsmødets start, men en henstilling fra specialanklager Pernille Bluhm fik tømt flere stole.

– Hvis man skal vidne i sagen, så må man ikke være til stede når retsmødet starter, lød det fra den erfarne anklager.

Herefter rejste en håndfuld tilhørere sig op og forlod retten – de skal på et senere tidspunkt afgive vidneforklaring i sagen.

Dræbte sin far

Dagens retsmøde startede med en forelæggelse fra anklageren og en anmodning fra pressen.

Den 19-årige mand har nemlig været beskyttet af et navneforbud, som det lykkedes de tilstedeværende journalister at få fjernet.

Dermed er det også muligt at beskrive relationen mellem den drabstiltalte og offeret.

Den 53-årige mand, som 1. oktober sidste år blev dræbt med ikke under 60 knivstik, var den unge mands far.

I første omgang var hans to søskende også sigtet i sagen – henholdsvis en ung kvinde på 20 og en ung mand på 21 – politiet har dog siden opgivet sigtelsen mod de to.

Indtil nu har navneforbuddet betydet, at det ikke har været muligt at fortælle om de involverede parters kendskab til hinanden.

Holdt hovedet højt

Den 19-årige teenager kom fredag morgen ind i retten med rettet ryg og hovedet holdt højt. Da han tog plads ved siden af sin forsvarer, Henrik Dupont Jørgensen, nikkede han venligt og med et smil på læben til specialanklageren i sagen.

En kvinde forsøgte kort inden retsmødet start at aflevere en pose med to æg, en salat og en flaske vand til de to fra kriminalforsorgen, som har fragtet den drabstiltalte i retten fra sin fængselscelle i Storstrøms Fængsel.

– Den må vi ikke tage imod, lød det med et medfølgende smil.

Drab på Chr. Wintersvej i Vordingborg

Sponsoreret indhold