"Alle elsker Sinan": Nu får paradisoens egen realityserie premiere på DR
LÆS OGSÅ: Sinan Türkmen afslører: Jeg har spist afføring
Det var i august, at realitydeltageren Sinan Türkmen, som vi kender allerbedst fra "Paradise Hotel", afslørede, at han langt om længe får sit helt eget tv-program.
Nu løfter DR så sløret for titel, fokus og premieredato.
Serien hedder "Alle elsker Sinan" og er det, DR selv kalder karakterbåret reality. Her skal vi følge 22-årige Sinan og hans 24-årige storebror, Aykut, der deltog i samme sæson af "Paradise Hotel" – den, vi også kender blandt andre Nikolaj Hvidman fra.
De bor stadig hjemme hos mor Ceylan, der er førtidspensionist, og deres personligheder, der er som nat og dag, får bølgerne til at gå højt, lover DR.
DR beskriver videre:
– Sinan og Aykut er meget forskellige. Hvor Sinan er den vilde og udfordrende, der elsker, at det hele er lidt ekstra, så er Aykut hans totale modsætning med sit rolige og fornuftige sind. Og den kontrast skaber drama i den lille lejlighed på Østerbro.
Midt i dramaet står mor Ceylan. Hun elsker begge sønner, men skal hun være ærlig, så er Sinan hendes lille diamant – også selv om hun ikke helt forstår hans flamboyante livsstil og ikke mindst hans seksualitet.
– Sinan løfter hende i en hverdag, der ellers kunne være tung med en tilværelse som førtidspensionist, så selv om Sinan altid går til grænsen, og bølgerne ofte går højt mellem dem, så er de en familie, der altid vender hjem til hinanden.
"Alle elsker Sinan" kommer i seks afsnit, der alle har premiere 30. december på DRTV.