Hollywood9. december 2023

Julia Roberts om at tage stoffer: – Jeg vil ikke lyve, det var nice

Den 56-årige filmskønhed Julia Roberts har i et interview med Andy Cohen fortalt om sin oplevelse med at tage magiske svampe
Julia Roberts er lige nu aktuel i Netflix-filmen "Leave the World Behind". I et talkshow fortæller megastjernen om sit forhold til magiske svampe.
Julia Roberts er lige nu aktuel i Netflix-filmen "Leave the World Behind". I et talkshow fortæller megastjernen om sit forhold til magiske svampe.
 Foto: Mega

LÆS OGSÅ: Julia Roberts reagerer på Matthew Perrys død: – Det er hjerteskærende

Megastjernen Julia Roberts har i årevis stjålet hjerterne hos tusindvis af filmelskere igennem sine mange store optrædener.

Nu har den 56-årige skuespiller fortalt om en anden – og måske uventet – del af sit liv.

De seneste år har flere danske kendte som Casper Christensen og ekspolitikeren Manu Sareen åbent fortalt om deres indtagelse af psilocybinsvampe, måske bedre kendt som magiske svampe.

I tv-showet "Watch what happens," hvor den amerikanske tv-vært Andy Cohen i det nyeste afsnit snakker med Julia Roberts, hvor hun fortæller om sine erfaringer med at spise de bevidsthedsudvidende svampe.

Sandheden kommer på bordet, da hun bliver spurgt af tv-værten, hvad der er det mest alvorlige narkotika, som hun har indtaget.

– Svampe, lyder det roligt fra en altid storsmilende Julia Roberts, som også løfter sløret for, at det var en positiv oplevelse.

– Jeg vil ikke lyve. Det var rigtig nice.

I talkshowet fortæller "Pretty Woman"-stjernen også lidt om de roller, som hun igennem sin glorværdige karriere har takket nej til – blandt andet storfilmen "You've got mail", som Meg Ryan vandt en Golden Globe for bedsteskuespillerinde for sin rolle i filmen.

Hun afslører også, at hun kun fik rollen i sit store gennembrug "Det stærke køn" fra 1989, fordi selvsamme Meg Ryan var i gang med optagelserne til en anden film.

Julia Roberts er lige nu aktuel i Netflix-filmen "Leave the World Behind", som er produceret af Barack og Michelle Obamas selskab Higher Ground Productions.

Den fik premiere på Netflix 8. december.

Sponsoreret indhold