Sport11. december 2023

Trine Østergaard flyttede fra kæresten: - Det var ikke super fedt

Landsholdsprofilen nåede at bo et halvt år i Tyskland uden kæresten, inden han rykkede med syd for grænsen
Trine Østergaard skal i aften i aktion mod Tyskland sammen med resten af landsholdet. 
Trine Østergaard skal i aften i aktion mod Tyskland sammen med resten af landsholdet.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Landsholdets Trine Østergaard taler ud om familietragedie: – Jeg savner ham hver dag

I disse dage gør hun sig i rødt og hvidt og på dansk grund, men siden 2020 har Trine Østergaard haft hverdag uden for de danske grænser.

Og det var ikke uden udfordringer i begyndelsen. Især fordi det foregik uden hendes kæreste, Nicolaj, det første halve år.

Det fortæller hun til B.T.

– Det fandt jeg hurtigt ud af, at det var ikke super fedt. Der fandt vi også ud af, vi fungerer bedst som par, når vi bor sammen. Det havde jeg aldrig troet skulle blive en udfordring for mig, for vi rejser generelt meget og er meget væk fra hinanden, men det finder man jo ud af, fordi man tager det skridt videre i karrieren. Man kommer til et nyt land, skal lære nyt sprog og kultur, det udfordrer en på mange punkter, som man lærer af, siger fløjspilleren.

Efter det første halve år i udlandet flyttede partneren dog til Tyskland, og de to har levet under samme tag siden.

De to lærte hinanden at kende, da de gik på efterskole sammen.

De har dannet par i cirka 13 år nu.

Trine Østergaard skiftede i 2020 Odense Håndbold ud med Bietigheim i Tyskland.

I sommer skiftede hun så adresse igen, da Bietigheim og Tyskland blev skiftet ud med CSM Bucuresti i Rumænien.

Sponsoreret indhold