Medie: Nu har Elvira Pitzner fået dato for kendelse
LÆS OGSÅ - Milad Saadati fanget i løgn: Ikke gift med Elvira Pitzner
Hun har været arresteret og siden hen varetægtsfængslet lige så længe som december har været.
Og selv om Elvira Pitzner ikke længere sidder bag tremmer i Dubai, hvor hun er anklaget for utroskab, så kan hun fortsat ikke forlade landet, da hendes pas er inddraget.
Tirsdag aften skrev Ekstra Bladet, at hendes tid i ørkenbyen kan vare flere dage endnu.
Der er ifølge mediet sat dato for, hvornår der afsiges kendelse i sagen, og det varer mindst en uge.
Dermed forventes det, at det bliver kort før jul, at Elvira Pitzner finder ud af, om hun bliver sigtet for utroskab efter islamisk lov, eller atter bliver en fri kvinde.
Skulle diamantdatteren blive sigtet for utroskab, er det ifølge ekskærestens seneste udmelding i bund og grund ikke noget han ønsker. Det fortalte han mandag til TV 2.
I stedet er det tyveri, som han mener, hun er skyldig i. ifølge Milad Saadati har de to udeståender for 600.000 kroner.
Han har derfor også anlagt et civilt søgmål mod sin ekskæreste.
Selv om Elvira Pitzner altså fortsat er tvunget til at være i Dubai, så står sagen ikke stille.
SE og HØR kunne tirsdag fortælle, at der arbejdes på højtryk hos både Elviras advokat og hos Milads.
LÆS OGSÅ - Milad Saadatis mange forklaringer: Skifter mening konstant i sagen mod Elvira Pitzner