Sarah Grünewald har julestress: – Det er lidt pres
LÆS OGSÅ: Så er det slut for Sarah Grünewald: – Jeg tør godt at være i frit fald lige nu
Julen banker så småt på døren, og inden længe samles danskerne om andesteg og juletræsdans – og gaver.
For mange er december dog ikke forbundet med hygge. Tværtimod.
Måneden byder også ofte på masser af stress – og det er således noget, som den garvede tv-vært Sarah Grünewald kan skrive under på:
– Vi bliver 16 mennesker derhjemme, så der skal laves virkelig meget mad, fortæller Sarah Grünewald til SE og HØR på den røde løber forbud for optagelserne til TV 2-showet ”De største øjeblikke” onsdag aften.
– Det er lidt pres – men også hyggeligt.
Selv om julen lader til at blive ganske hyggelig hjemme hos Sarah Grünewald i år, så er der dog ting, hun ret så gerne vil lave om på:
– Jeg er typen, der prøver, så vidt muligt, at afskaffe julegaver for at komme tilbage til, at julen handler om, at man skal hygge sig. Og også for at lette presset lidt fra dem, der måske ikke har så meget.
Hør Sarah Grünewald fortælle i videoen øverst i artiklen.