Reality14. december 2023

Blachman på legepladsen: Har venindegruppe med Oh Land og Sofie Linde

Når Thomas Blachman skal på legeplads med ungerne, ringer han til resten af venindegruppen i form af Oh Land og Sofie Linde.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Her kan du se hele interviewet med Oh Land, hvor hun blandt andet fortæller om "venindegruppen" med Thomas Blachman og Sofie Linde.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: THOMAS BLACHMAN HYLDER ALBERT DYRLUND

Forestil dig det her.

Det er en frostklar decemberformiddag, og da du er på vej i Føtex efter alt, der kan redde dine julefrokosttømmermænd.

Da du går forbi legeplads med glade og skrigende børn, får du øje på en midaldrende mand, som på en bænk kigger på fra afstand, mens han desperat forsøger at holde varmen.

Ved et nærmere kig går det op for dig, at manden er ingen ringere end "X Factor"-kongen Thomas Blachman.

Scenariet lyder måske ikke videre realistisk, men det er det. For dommerlegenden har nemlig en såkaldt venindegruppe med dommerkollegaen Oh Land og den tidligere sangshowsvært Sofie Linde.

Det røber Oh Land, da SE og HØR møder hende - og Blachman - til det årlige julepressemøde forud for den nye sæson af "X Factor".

X Factor
Oh Land, Blachman og Linde har af og til venindedates, hvor de blandt andet er på legepladsen med deres børn.
 Foto: Martin Høien

- Mig, Thomas og Sofie er jo ”veninderne”. Thomas er blevet en af vores veninder, fortæller Nanna til SE og HØR.

- Det er rigtig hyggeligt. Vi mødes og spiser æbleskiver og alt sådan noget.

Frossenpind

Udover æbleskiver står der rigtig ofte legeplads på dagsordenen for "veninderne", som de tre åbenbart kalder sig.

Og som du nok kan forestille sig, så er Blachman ikke typen, som trækker i flyverdragt og varme vinterstøvler, når destinationen hedder gyngerne og sandkassen.

- Thomas er ret fed på en legeplads. Han er måske ikke lige så tøjmæssigt forberedet, som Sofie og jeg er, forklarer Oh Land.

- Han måtte have sin datters sweater på hovedet, låne Sofies vanter og låne min varmedunk, fordi han selvfølgelig møder op i herresko og uldfrakke.

Skæbnen er til dagens pressemøde med SE og HØR, da vi interviewer Oh Land som den første og dermed har mulighed for at "konfrontere" Blachman med sin venindegruppe og legepladsturene.

Og selv om han ikke er meget for at indrømme det, så går jazz-musikeren til bekendelse og konstaterer, at han nyder turene på legeplads med Oh Land, Linde og deres mange børn.

- Det var meget personligt og udleverende, men det er da meget sødt, siger Thomas.

- Børn fylder en del i mit liv. Jeg kan godt lide at iagttage, hvordan de gør med deres børn. Det er sjovt at se.

Hverken Oh Land eller Blachman røber, hvor ofte "veninderne" mødes til frossen leg og æbleskiver. Men det lyder da til at ske relativt ofte.

Du kan se hele interviewet med Oh Land øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold