Kendte15. december 2023

Andre Braugher er død: Nu er dødsårsagen afsløret

Det er nu kommet frem, hvad "Brooklyn Nine-Nine"-skuespiller Andre Braugher døde af
In this Friday, Nov. 2, 2018 photo, Andre Braugher, a cast member in the television series "Brooklyn Nine-Nine, " poses for a portrait on the New York street at CBS Radford Studios in Los Angeles. (Photo by Chris Pizzello/Invision/AP)
"Brooklyn Nine-Nine"-stjernen Andre Braughers dødsårsag er blevet afsløret.
 Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

I onsdags kom det frem, at ”Brooklyn Nine-Nine”-skuespiller Andre Braugher er død. En repræsentant for skuespilleren bekræftede over for Page Six, at Braugher døde efter kort tids sygdom.

Nu er dødsårsagen afsløret.

Til det amerikanske medie fortæller en talsperson nu, at det er lungekræft, der har kostet den folkekære skuespiller livet i en alder af blot 61.

Braugher fik diagnosen blot få måneder før sin død, lyder meldingen.

Andre Braugher er bedst kendt for sin rolle som Kaptajn Raymond Holt i den populære tv-serie "Brooklyn Nine-Nine".

Actor Andre Braugher holds his Emmy Award at the 50th Annual Primetime Emmy Awards in Los Angeles 13 September. Braugher won the Emmy for Outstanding Lead Actor in a Drama Series as Frank Pembleton in "Homicide: Life On The Street."  AFP PHOTO Lucy NICHOLSON/mn LUCY NICHOLSON / AFP
Andre Braugher vandt i 1998 en Emmy for sin rolle som Frank Pembleton i "Homicide: Life On The Street".
 Foto: Lucy Nicholson/AFP/Ritzau Scanpix

Braughers karriere begyndte at tage fart i 1989 med en rolle i tv-serien "Homicide: Life on the Street", hvor han spillede detektiven Frank Pembleton. Denne rolle sikrede ham bred anerkendelse og flere priser, herunder en Emmy for Outstanding Lead Actor i en dramaserie.

Efter succesen med "Homicide" fortsatte Braugher med at spille i en række andre tv-serier og film. Han har haft roller i film som "Primal Fear" (1996), "City of Angels" (1998) og "Frequency" (2000).

Braugher har også haft succes på teaterscenen og har optrådt i flere Broadway-produktioner. Hans teaterarbejde inkluderer roller i Shakespeare-stykker som "Henry V" og "Othello".

Mest bemærkelsesværdigt i de senere år er Braughers rolle som Kaptajn Raymond Holt i komedieserien "Brooklyn Nine-Nine", som kørte fra 2013 til 2021.

September 13, 1998, Los Angeles, California, USA: Actor ANDRE BRAUGHER and wife AMI BRABSON during arrivals for the 50th Annual Primetime Emmy Awards, at the Shrine Auditorium. (Credit Image: © Nina Prommer/ZUMA Wire)
Skuespilleren efterlader sig hustruen Ami Brabson og deres tre sønner John, Michael og Isaiah med.
 Foto: Globe Photos/Zuma/Ritzau Scanpix

Hans præstation i denne serie sikrede ham stor popularitet og anerkendelse, ikke kun for hans komiske timing, men også for måden han portrætterer en homoseksuel, sort politikaptajn på.

Hans karakter var banebrydende, da den gjorde op med mange stereotyper og vidner om et mere nuanceret billede af en sort homoseksuel mand i en lederposition.

Braugher har modtaget adskillige nomineringer og priser for sit arbejde i løbet af sin karriere. Han er blevet nomineret til flere Emmy Awards, og hans arbejde på "Brooklyn Nine-Nine" har også indbragt ham kritisk anerkendelse og flere priser.

Braugher blev i 1991 gift med Ami Brabson. De fik sammen tre sønner, Michael, Isaiah og John.

Sponsoreret indhold