Kongelige18. december 2023

Stikker af fra balladen: Mary er rejst til Australien

Inden højtiden fejres på dansk jord har kronprinsessen trukket stikket – og holder lige nu juleferie hos familie og venner ”Down Under”.
Parret har ikke kommenteret 55-årige Frederiks møde i Madrid i oktober med veninden Genoveva Casanova.
Parret har ikke kommenteret 55-årige Frederiks møde i Madrid i oktober med veninden Genoveva Casanova.
 Foto: Hanne Juul

KLAR MELDING FRA MARY: Accepterer IKKE utroskab

En højst overraskende juleferie under varme og velkendte himmelstrøg.

Officielt har kronprinsesse Mary, 51, trukket stikket for at besøge sin familie i Australien.

Men besøget ”Down Under” falder formodentligt belejligt sammen med, at hun nu kan tage en pause fra den seneste tids ballade om kronprins Frederiks relation til den mexicanske jetsetter, Genoveva Casanova.

Forleden pakkede hun og tvillingerne Vincent og Josephine deres kufferter og drog ”hjem” til Australien og ankom i weekenden til Sydney, hvor kronprins Frederik og prinsesse Isabella inden længe følger efter, mens prins Christian bliver hjemme og passer sin skole.

Mens Genoveva Casanova, 47, fortsat spøger, puster Mary ud i Australien – langt fra historierne om den mexicanske realitystjerne og jetsetters relation til kronprins Frederik.
Mens Genoveva Casanova, 47, fortsat spøger, puster Mary ud i Australien – langt fra historierne om den mexicanske realitystjerne og jetsetters relation til kronprins Frederik.
 Foto: GTres / SplashNews.com

Rejsen kommer efter en længere periode, hvor især kronprinsen har været i vælten efter sit besøg hos Casanova i Madrid, mens Mary selv opholdt sig i New York.

Hjem til Daddy

Nu kan kronprinsessen så nyde lidt kvalitetstid med sin australske familie, som med garanti vil stå med åbne arme for hende og børnene.

Der går ofte lang tid, hvor Mary ikke ser sin bror og søstre – og ikke mindst far John Donaldson, som med sine 82 år er en ældre herre, der har været syg de senere år.

I fjor holdt kronprinsfamilien dog jul i Australien, hvor Mary fik genset farmand.

Forud for det var der gået fem år, hvor den kongelige familie ikke havde været på besøg ”Down Under”.

Derfor vil Mary formentlig gøre alt for at nyde den korte tid, hun har med sin australske familie, inden hun sammen med de tre yngste børn – og kronprinsen – atter rejser tilbage til Danmark, hvor julen i år fejres med dronning Margrethe samt prins Joachim og hans familie.

Der har ikke været meget at smile af for Mary på det seneste. Verden over er Frederiks visit i Madrid nemlig blevet omtalt i medierne. Også i stor stil på hjemmefronten.
Der har ikke været meget at smile af for Mary på det seneste. Verden over er Frederiks visit i Madrid nemlig blevet omtalt i medierne. Også i stor stil på hjemmefronten.
 Foto: Hanne Juul

Brug for omsorg

At Mary glæder sig til at være sammen med familien i Australien, fremgik i et opslag på Mary Fondens hjemmeside, hvor kronprinsessen havde et særligt budskab:

– Vi er alle forskellige. Men vi har brug for noget af det samme.

– Kærlighed, omsorg, tryghed og nærhed. Vi kan ikke skabe det alene. Mennesker har brug for mennesker, fortæller hun.

Sponsoreret indhold