Katerina Pitzner deler vilde detaljer om Elviras fængsling i Dubai: - Ydmyget og afklædt
LÆS OGSÅ: Elvira Pitzners far lægger pres på politikerne: De bør stille ultimative krav
Julen startede absolut ikke ud på en nem måde for Pitzner-familien.
I begyndelsen af december kom det nemlig frem, at den 26-årige Elvira Pitzner var blevet anholdt i Dubai, efter hendes eks Milad Saadati havde anmeldt hende for utroskab.
Få dage senere fløj Elviras mor, den 53-årige Katerina Pitzner, til ørkenstaten for at se og støtte sin datter.
Men Katerina meddeler søndag eftermiddag sine 108.000 følgere på Instagram, at der på nuværende tidspunkt ikke er mere, hun kan gøre for Elvira, og derfor er hun på vej tilbage til Danmark igen.
Det sker i et opslag, hvor hun også har delt et billede af sig selv og Elvira taget, inden Katerina tog tilbage til lufthavnen.
I det lange skriv fortæller Katerina, at hun er "ødelagt indeni" og "mast", men at hun "langt fra er færdig" og ikke har tænkt sig at give op.
Katerina Pitzner deler desuden uhyggelige detaljer fra den voldsomme oplevelse, som Elvira i disse uger gennemlever.
- Vi er oppe mod et system i en stat, der giver mænd våben mod kvinder, der kan ødelægge dem for altid. Her anerkender man ikke kvinders ret til frihed og ligeværdighed, skriver hun og fortsætter:
- Lad mig endelig gentage mig selv: Elvira har været naiv og uforsigtig!
- Men tror du ikke, at hun selv tænkte på det, da hun blev umyndiggjort, ydmyget og bedt om at afklæde sig op til flere gange og undersøgt i alle kropsåbninger uden ret til en advokat eller et opkald? Tror du ikke, at hun tænkte på det, da hun lå 3 døgn på en tynd beskidt madras på gulvet, fængslet i et rum med over 200 kvinder?
Pitzner slutter sit opslag med at sende en bøn i retning af den danske udenrigsminister.
- Kære Lars Løkke Rasmussen. Dette er min 3. appel til dig. (..) Vil du ikke nok hjælpe Elvira?
Se hele Katerinas opslag her: