Elvira Pitzners far reagerer på detaljer om fængsling: - Det er jo et overgreb
LÆS OGSÅ: Katerina Pitzner deler vilde detaljer om Elviras fængsling i Dubai: - Ydmyget og afklædt
Katerina Pitzner delte tidligere søndag et længere opslag på Instagram, hvor hun i detaljer sætter ord på, hvad hendes datter har været udsat for de seneste knap tre uger i Dubai.
Nu reagerer Elvira Pitzners far, Hans Helmgaard Kristiansen, på detaljerne.
- Det er jo et overgreb. Både fysisk og psykisk. Og så tror jeg slet ikke folk forstår, hvordan det er at få taget sin frihed på den måde, som Elvira har. Det er lige til en PTSD, fortæller Hans Helmgaard Kristiansen til Ekstra Bladet.
Elviras far fortæller videre til mediet, at han er bekymret for de ar, som hans datter får på sjælen efter en tur med tilbageholdelse, varetægtsfængsling samt fængsling i Dubai.
Katerina Pitzner har i et længere skriv på Instagram delt detaljer fra den oplevelse, som Elvira i disse uger gennemlever.
- Vi er oppe mod et system i en stat, der giver mænd våben mod kvinder, der kan ødelægge dem for altid. Her anerkender man ikke kvinders ret til frihed og ligeværdighed, skriver hun og fortsætter:
- Lad mig endelig gentage mig selv: Elvira har været naiv og uforsigtig!
- Men tror du ikke, at hun selv tænkte på det, da hun blev umyndiggjort, ydmyget og bedt om at afklæde sig op til flere gange og undersøgt i alle kropsåbninger uden ret til en advokat eller et opkald? Tror du ikke, at hun tænkte på det, da hun lå 3 døgn på en tynd beskidt madras på gulvet, fængslet i et rum med over 200 kvinder?
Katerina Pitzner slutter opslaget af med at sende en bøn i retningen af den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmusen (M).
- Kære Lars Løkke Rasmussen. Dette er min 3. appel til dig. (..) Vil du ikke nok hjælpe Elvira?
Du kan se hele Katerina Pitzners opslag nedenunder: