Kendte9. juli 2009
Mand druknet i chokolade
En amerikaner udlevede de fleste slikmundes vildeste fantasi – men slap desværre ikke med livet i behold
En dreng i filmen "Charlie og chokoladefabrikken" lider samme skæbne som den stakkels chokolademedarbejder
Foto: Warner BrothersMange chokoladeelskere har nok en hemmelig drøm om at bade i den syndige spise. For en 29-årig chokoladearbejder blev den fantasi til virkelighed, da han skvattede i et kar fyldt med flydende chokolade.
Han var i gang med at smelte den rene kakao, da han ved et uheld selv havnede i den knap 50 grader varme masse.
Selv om flere af hans kollegaer trykkede på stopknappen, var han allerede blevet slået bevidstløs af det apparat, der rørte chokoladen rundt. Derfor druknede staklen i chokolademassen - selvfølgelig ikke den værste måde at forlade denne verden på - hvis man vel at mærke har en meget sød tand.
Brandvæsnet forsøgte at redde staklen op af tanken, inden det var for sent, men opnåede kun, at de selv blev dækket i chokolade fra top til tå.