Kendte18. december 2023 (opd. 4. marts 2024)

Så rige er løverne: Én har nærmest ingenting

Tre nye løver er kommet til ”Løvens Hule”, og nu er der fire meget rige løver og én knap så rig
Sådan her ser det nye hold ud af løver.
Sådan her ser det nye hold ud af løver.
 Foto: Per Arnesen

LÆS OGSÅ: Anklager mod kendte løvinder: "Det ligner svigagtig adfærd"

Hvem er egentlig den løve, der potentielt kan investere allermest i DR programmet ”Løvens Hule”?

SE og HØR har gennemgået samtlige regnskaber hos de fem løver, og det afsløre, at de tre nye løver har styrtende med millioner i bagagen.

Det har én af de allerede kendte løver fra den tidligere sæson også, men den sidste løve har - sammenlignet med de andre - ikke meget på kontoen til at kunne investere.

Nikolaj Nyholm er 48 år gammel.
Nikolaj Nyholm er 48 år gammel.
 Foto: Per Arnesen

Nikolaj Nyholm
Nyholm er ny i løvestolen. Han har to virksomheder, han investerer fra, som hedder Beatnik ApS og NEOFISH ApS.

Han er den eneste ejer i begge virksomheder, og lægger man hans egenkapitalen sammen i begge, har han svimlende 53 millioner kroner i egenkapital, som han altså kan kaste efter iværksættere i det populære tv-program.

Morten Larsen ejer blandt andet hjemmesiden luxit.dk med sin kone.
Morten Larsen ejer blandt andet hjemmesiden luxit.dk med sin kone.
 Foto: Per Arnesen

Morten Larsen
Larsen er også ny, og han var adm. direktør i Foodora – tidligere Hungry – fra oktober 2021 til juni 2022. En virksomhed, han også selv har været med til at starte.

Han har et selskab, der hedder MOLA INVEST Aps med 53,3 millioner på kistebunden, som han kan investere.

Tahir Siddique sidder i direktionen i 19 virksomheder.
Tahir Siddique sidder i direktionen i 19 virksomheder.
 Foto: Per Arnesen

Tahir Siddique
Hvor hårdt er det egentlig at være adm. direktør i en virksomhed?

Det varierer nok en del, for Tahir Siddique er adm. direktør i ikke mindre end ti virksomheder, og han sidder i direktionen i 19.

Det dækker over både restauranter, konsulentvirksomheder, appudvikler-virksomheder og detailhandelvirksomheder.

Han ejer også et holdingselskab ved navn CONNECTING24, HOLDING ApS, hvor han har små 20 millioner kroner at snolde for.

Louise Herping Ellegaard er den rigeste af dem alle - hvis man kigger på egenkapitalen hos løvernes holding-selskaber i deres egne navne.
Louise Herping Ellegaard er den rigeste af dem alle - hvis man kigger på egenkapitalen hos løvernes holding-selskaber i deres egne navne.
 Foto: Per Arnesen

Louise Herping Ellegaard
Målt i alene egenkapital har vi her den absolut rigeste løve af dem alle.

Louise Herping Ellegaard var ny i seneste sæson, men er nu en af de garvede løver i programmet. Hun har et holdingselskab, der hedder Herping Holding ApS, som hun ejer alene, og her står der 74 millioner kroner i egenkapital.

Altså mere end hvis man lægger Tahir Siddique og Nikolaj Nyholm sammen.

Anne Stampe Olesen er den klart mindst rige løve. 340.000 kroner er hvad hun har i sit eget holdingselskab.
Anne Stampe Olesen er den klart mindst rige løve. 340.000 kroner er hvad hun har i sit eget holdingselskab.
 Foto: Per Arnesen

Anne Stampe Olesen
Den sidste løve har også været med i programmet før. Og hendes regnskaber er ikke nær så prangende som de andres.

I hendes eget holdingselskab, Anne Stampe Olesen Holding ApS, har hun 340.000 kroner i egenkapital.

Så er hun også medejer af virksomhederne Nordic Female Founders ApS, NFF Group One ApS og NFF Group Holding ApS.

I den første virksomhed er der minus 2,5 millioner kroner i egenkapital og en gæld på næsten 2,9 millioner kroner.

I NFF Group One ApS er der 4,1 millioner kroner i egenkapital med en gæld på 2,3 millioner kroner, og i den sidste virksomhed er der 1,8 millioner kroner i egenkapital.

Hun har derfor kun et sandkorn af penge at investere for sammenlignet med de andre løver.

Det vil vise sig, præcis hvor mange penge hun og de andre har tænkt sig at investere, når programmet bliver sendt den 4. januar på DR.

Sponsoreret indhold