Før sin anholdelse: Elvira rejste injuriesag mod Milad
LÆS OGSÅ - Pernille Vermund med klar melding: Ingen særbehandling til Elvira Pitzner
Før Elviras Pitzners anholdelse i Dubai havde diamantdatteren lagt sag an mod sin ekskæreste Milad Saadati.
Sådan lyder budskabet fra hendes mor Katerina Pitzner på hendes Instagram.
Faktisk var det blandt andet derfor, at den 26-årige influencer atter rejste til jetsetbyen.
Her skulle hun mødes med en lokal advokat, der havde rejst sagen for hende.
Selvsamme advokat blev derfor spurgt ind til, om hun kunne komme i problemer, når hun rejste til byen efter at have rejst en injuriesag.
- Han afviste blankt, at det kunne blive et problem. Er det så dårlig dømmekraft? Det må være op til den enkelte at vurdere, men jeg vil tro, at mange ville stole på sin advokat, skriver Katerina Pitzner.
Injuriesagen drejede sig angiveligt om, at Milad ifølge Elvira havde udstillet hende på nettet over en længere periode.
Dermed er endnu et juralag blevet tilføjet til historien om Elvira Pitzners anholdelse i Dubai, der har varet siden den 30. november, hvor hun blev anholdt.
Få dage efter blev hun løsladt mod kaution, men fik sit pas inddraget, da hun stadig var varetægtsfængslet. Det er endnu tilfældet.
Milad Saadati har anklaget hende for utroskab, hvorfor hun ifølge Katerine Pitzner er blevet ydmyget og afklædt i forbindelse med sin anholdelse.
Ekskæresten, der altså stadig er hendes mand, har desuden hyret den danske advokat Erbil Kaya, hvilket indikerer, at striden mellem de to tidligere kærester ikke slutter, når Elvira på et tidspunkt kommer til Danmark.