Tirsdag bliver våd og blæsende – men én landsdel går fri

Det kan være en rigtig god idé at finde regnjakken frem, hvis du skal på tur i dag.
Tirsdag er der nemlig lagt op til en regnfuld og blæsende dag i store dele af landet.
Det skriver TV 2 Vejret.
Det våde vejr skyldes en koldfront, der skal passere Danmark, og de første dråber er allerede begyndt at falde.
Regnvejret bliver værst fra den sydlige halvdel af Jylland henover Fyn, Sjælland, Sydhavsøerne og Bornholm.
Nordjyderne kan derfor glæde sig over, at de går fri i dag. I det nordjyske lyder meldingen i stedet, at der er mulighed for sol, ligesom temperaturen kan sige sig op mod 7-8 graders varme.
Julevejret kan blive voldsomt
Kaster man et blik mod prognoserne for juledagene, lyder vejrudsigten heller ikke just julet.
I dagene op til juleaften varsler DMI nemlig om "farligt vejr", og allerede torsdag aften ventes kraftig vind og vindstyrke af orkanstyrke.
- Den kraftige vind giver forhøjet vandstand langs Vestkysten, i Limfjorden, Skagerrak, Kattegat, Storebælt og den nordlige del af Øresund, lyder det på DMIs hjemmeside.