Lærke Winther var pludselig med i ”Valdes jul”: Holdt det hemmeligt
Bedre sent end aldrig.
Hele december måned har hun ladet som ingenting.
Men endelig kunne hun fortælle det.
Efter hele 18 afsnit – var hun der nemlig i det 19.
I tirsdagens afsnit af ”Valdes jul” medvirkede Lærke Winther.
Og det var første gang, at hun var i skærmen i forbindelse med årets julekalender.
Derfor måtte hun gå stille med dørene i forhold til sin rolle.
Men i går var det slut.
– Nu glæder jeg mig til at kunne sige det højt – og til at snakke om det, fortæller Lærke Winther til TV 2.
Derhjemme har det været til at holde på hemmeligheden. Her er hendes egen datter og bonusbørn nemlig ikke længere i alderen, der for alvor giver den gas med julekalendere på tv i december.
Men hun har af flere omgange stødt på børn, som hun ikke har måtte fortælle det til.
Tirsdag var Lærke Winther så endelig at finde i årets TV 2-julekalender ”Valdes jul”.
Her spiller hun nemlig Karoline, der er Valdes moster, som for flere år siden forvandt sporløst i den forbudte skov.
Selv om det er første gang, at Lærke Winther har måtte holde en julekalenderrolle hemmelig i størstedelen af december, så er det ikke første gang, danskerne kan se hende i en julekalender.
Lærke Winther medvirkede nemlig også i både ”Tvillingerne og julemanden” og ”Juleønsket”.