Kendte22. december 2023

Mysteriet om kæmperingen: Nu forklarer Taylor Swifts veninde Keleigh Teller

Rygterne om en mulig forlovelse mellem hele verdens yndlingspar - Taylor Swift og Travis Kelce – løb fuldstændig løbsk efter sidste uges fødselsdagsfest. Nu har vi forklaringen
Tre venner på vej til fødselsdagsfejring. Nu afslører veninden Keleigh Teller sandheden om den mystiske ring 
Tre venner på vej til fødselsdagsfejring. Nu afslører veninden Keleigh Teller sandheden om den mystiske ring
 Foto: MEGA

Læs også: Særligt billede vækker opsigt: Har Travis Kelce foræret Taylor Swift en kæmpering på hendes fødselsdag?

”Best believe I'm still bejeweled when I walk in the room/ I can still make the whole place shimmer”

Sådan lyder stroferne fra Taylor Swift, og efter sin fødselsdag i sidste uge kan ingen påstå, at hun ikke har en valid pointe.

For nu sidder der i hvert fald en imponerende opalring med blå ædelstene omkring på hendes finger, og det fik selvfølgelig hendes altid detaljeorienterede fanbase til at spekulere fuldstændig amok.

For havde kæresten Travis Kelce allerede foræret den 34-årige popsensation en kærlighedsring?

Swift strålede, da hun i forrige uge fejrede sin 34-års fødselsdag med vennerne
Swift strålede, da hun i forrige uge fejrede sin 34-års fødselsdag med vennerne
 Foto: MEGA

Rygter manet til jorden

Nu har vi dog imidlertid svaret. Og det er desværre et nedslående ét, hvis man ellers gik og håbede på en Travis-Taylor forlovelse.

Her lidt over en uge efter popstjernens festlige fejring af sine 34 år, har veninden Keleigh Teller – der er Swifts gode veninde og i øvrigt gift med skuespiller Miles Teller - afsløret, at den flotte fødselsdagsgave – den smukke opalring – kom fra hende.

I en video på sin story har den 31-årige skuespiller – der blev gift og dermed tog husbondens efternavn for flere år tilbage – uploadet en video, hvor man ser ringen på Taylors finger fra popstjernens perspektiv.

– Det her er uvirkeligt, lyder det fra den tydeligt begejstrede gavemodtager, som betragter sit nye bling.

– Det her er jo en gave, som er Elizabeth Taylor værdig, lyder det fra Swift, hvorefter Teller svarer:

– Du er min Elizabeth Taylor. Tillykke med fødselsdagen.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-22/ring1.jpg
Her er den så. En stor ring fra veninden, så Taylor for alvor kan kalde sig "bejeweled"
 Foto: Instagram, Keleigh Teller

Mange var nemlig sikre på, at sportsmanden Travis Kelce, der havde været forbi en juveler, mens han dog selv desværre var fraværende ved festlighederne sidste onsdag, da han havde obligatorisk træning hjemme hos sit hold Kansas City Chiefs.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-22/ring5.jpg
"Tillykke med fødselsdagen," siger en smilende Keleigh, 31, da Taylor Swift modtager gaven.
 Foto: Instagram, Keleigh Teller

Presseansvarlig rasede

Selve afsløringen af gavens afsender blev serveret på de sociale medier med en lille smule bitterhed over pressens rygtemølle som garniture.

Keleigh Teller skrev nemlig oprindeligt over sit billede af den smukke ring:

– Er forelsket i denne ring, som jeg har fået lavet til min veninde, hun er ”bejeweled”. Så til alle medieudgivere – og til Melisse fra DeuxMoi, værsgo.

Skuespillerinden refererer her til det uafhængige – og sommetider ret skruppelløse sladdermedie, DeuxMoi, og deres stifter, Melissa Lovallo, som bestemt ikke er superstjernernes bedste ven.

Taylor Swift and Travis Kelce attend the SNL afterparty in New York. 15 Oct 2023 Pictured: Taylor Swift, Travis Kelce. Photo credit: MEGA TheMegaAgency.com +1 888 505 6342 (Mega Agency TagID: MEGA1046369_014.jpg) [Photo via Mega Agency]
Taylor Swift og Travis Kelce blev første gang fotograferet hånd i hånd, da de ankom til en "SNL"-fest i oktober. Kort derefter stod de officielt frem som et par
 Foto: MEGA

Deux Moi ser nemlig intet problem i at videreformidle udokumenterede påstande, som de indsamler blandt deres mange anonyme følgere overalt i verden.

Således har også Taylor Swifts egen pressedame, Tree Paine, for nylig langet ud efter selvsamme sladderkanal, da rygterne gik på, at Taylor Swift og eksmanden Joe Alwyn blev gift i al hemmelighed, før de i marts gjorde det forbi.

– Nok er nok i forhold til DeuxMois fabrikerede løgne om Taylor. Der var ALDRIG et ægteskab eller en lignende ceremoni. Det er en vanvittig ting at poste, skrev hun.

Sponsoreret indhold