
Martin Brygmann skal endnu engang til at købe bleer og sutter. Den 51-årige skuespiller skal være far for femte gang. Det afslører han selv på sin Instagram-profil fredag.
- What..?! Nå, skidt pyt. Men så er det altså også den sidste!, skriver Mussefaderen - aka Martin Brygmann - på sin Instragram-profil.
LÆS OGSÅ: Martin Brygmann: Jeg er en dårlig far
I forvejen har den sjove skuespiller Cornelia og Sørine sammen med kræesten Marianne Lykkesfeldt, som han har været sammen med i over 15 år.
Og så har han Ludvig og Frida sammen med ekskæresten Line Knutzon.

Det var dette billede, at Martin Brygmann lagde på sin Instagram fredag (Foto: Mussefaderen/Instagram)
At Martin Brygmann er glad for børn viser sig ikke kun ved, at han selv har fire i forvejen - eller at han for nyligt var vært ved børnenes Melodi Grand Prix. I 2010 udtalte han til et tv-interview, at han sagtens kunne se sig selv få flere børn end bare fire:
LÆS OGSÅ: Her er Martin Brygmanns dobbeltgænger
- Da jeg forleden konstaterede, at der kun var én ble tilbage på hylden, sagde jeg til min kæreste Marianne, at det altså var på tide at komme i gang igen. Jeg er vild med børn, og jeg vil absolut gerne have nogle flere, sagde Martin Brygmann tilbage i 2010, da han var gæst i et talkshow med Dan Rachlin.
Og dét projekt er altså lykkes!