Kendte27. december 2023

Mette Frederiksen sætter sig i midten af ”En særlig samtale”: Afslører sin største frygt

Spørgsmålene bliver personlige, da Mette Frederiksen placerer sig i den varme stol mellem journalister fra TV Glad i ”En særlig samtale”. Desværre når statsministerens svar bare ikke at nive i tårekanalerne på samme vis
Mette Frederiksen synker en ekstra gang, da hun sætter sig i midten af de velinformerede og grundige journalister fra TV Glad i DR's "En særlig samtale" 
Mette Frederiksen synker en ekstra gang, da hun sætter sig i midten af de velinformerede og grundige journalister fra TV Glad i DR's "En særlig samtale"
 Foto: Lars Erik Andreasen, Strong, DR

Læs også: Thomas Helmig taler for første gang om Hugo: Bryder sammen på tv

På tv er 40 sekunders ren og skær stilhed lang tid.

Alligevel har folkene bag DR og TV Glads ”En særlig samtale” valgt at beholde hele spørgeren Dennis lange tøven, da han pludselig står foran statsministeren for at stille hende et spørgsmål om ensomhed.

En følelse, må vi forstå, som Dennis selv ofte bliver ramt af, når han kommer hjem fra sit arbejde på verdens første mediehus for udviklingshæmmede.

Og Dennis ender med at sikre programmets allermest rørende øjeblik, da både han og seere er færdige med at holde vejret, og ordene på forløsende vis kommer ud af ham.

– Hvordan er det at være Mette Frederiksen og være alene?

Pludseligt intimt moment

Selvom det menneske, som må siges sjældent at være helt i enerum – altså 45-årige Mette Frederiksen – er en hård nød at knække, og at det tætteste vi kommer på personen Mette F. er hendes allerede afspillede afsløringer om barndommen i Aalborg eller morgenrutinen, der involverer ristet rugbrød og ost, så opstår der et særligt moment overfor Dennis.

Næsten som hvis de to sad sammen under fire øjne.

Efter klapsalverne med rette har omfavnet Dennis, svarer hun:

– Uh, hvor stiller I nogle gode spørgsmål, Dennis. Jeg er så heldig, at jeg bor sammen med nogle andre mennesker, så det er meget meget sjældent, jeg selv føler mig ensom. Men hvis jeg boede alene, så ville jeg føle mig meget alene.

– Og hvor jeg skal være helt ærlig overfor dig, så er jeg sådan en, der putter en masse ting ind i mit liv, fordi det jeg nok er allermest bange for, det er at blive ensom. Så jeg forstår dig fuldstændig, slutter Mette Frederiksen.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-27/dr-0760909.jpg
Mette Frederiksen måtte ikke få en walkie talkie, da hun var barn - for hun var en pige, og sådan nogle befandt sig i kategorien drengelegetøj. Det samme gjorde et Palymobil-piratskib.
 Foto: Lars Erik Andreasen, Strong, DR

Undervejs i den særlige samtale slipper Mette Frederiksen ganske vist helt for spørgsmål om slettede sms’er, minkundersøgelser eller andre møgsager, men hun der bliver alligevel stillet skarpt på privilegieblindhed og ændringer af købesexparagraffen.

Trods virkelig insisterende, personlige spørgsmål kommer vi dog aldrig helt tæt på landets statsminister gennem fem år.

Hverken da samtalen kredser om hendes mors kræftsygdom, der tog livet af hende i 2019, eller da TV Glad-journalisterne prikker lidt til det absurde i, at hun og manden Bo susede mod den lidt støvede destination, Bruxelles, da de skulle fejre bryllupsrejse.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-27/04-mette-frederiksen-og-bo-tengbergs-bryllup_1sl5796.jpg
Endelig lod det sig gøre, og Mette Frederiksen kunne give filmfotograf Bo Tengberg sit "ja" i 2020. Bryllupsrejsen gik til det romantiske Bruxelles, for Mette blev kaldt til møde.
 Foto: Søren Jul Lamberth

På et tidspunkt bliver Frederiksen dog heldigvis beskyldt for at køre "politikersvar" af.

Du kan se hele fællesinterviewet med Mette Frederiksen i "En særlig samtale" på DR1 i aften klokken 21.15 eller allerede nu på DR TV.

Sponsoreret indhold