Helena Witt bryder tavsheden: – Jeg har grædt virkelig meget
Og hun cruisede ikke blot.
Nej, hun kørte på motorvejen med over 130 kilometer i timen, da hun hev mobilen frem for at dokumentere bilturen.
Den handling skabte stor forargelse på de sociale medier.
SE og HØR forsøgte torsdag at få Helena Witt til at kommentere på den noget uheldige Instagram-story.
Desværre uden held.
Men nu har hun valgt at bryde tavsheden.
Det gør hun i endnu en story på Instagram, hvor hun lægger sig fladt ned.
– Jeg vil gerne undskylde for den story, jeg lagde op for nogle dage siden. Det billede skulle aldrig have været taget – det er der vist ingen, som er i tvivl om. Et billede jeg tog, mens jeg kørte bil, skriver hun.
Hun tilføjer også, at billedet ikke blev postet, mens hun var på farten.
Det gjorde det i stedet, da det var pause på en Circle K.
Storyen resulterede i stor vrede hos mange følgere, og ”Bachelor”-vinderen fortæller også, at der har været flere personer, der har skrevet til hende.
Og det har gjort virkelig ondt.
– Jeg har virkelig grædt meget de sidste par dage på baggrund af ubehagelige beskeder, som er kommet ind. Jeg er først og fremmest enormt sur og frustreret på mig selv, men også virkelig ked af, at den er kørt SÅ langt ud, skriver hun og fortsætter.
– I de her dage lærte jeg det hele på den hårde måde, og det må jeg tage med mig. Jeg føler i hvert for at undskylde overfor jer og mig selv.
Det er altså en tydeligt berørt Helena Witt, der i den grad angrer billedet.
Derfor er det nok også meget sundt, at hun og kæresten Kasper Skak rejser til Berlin i dag, hvor de skal fejre nytår.