Sus Wilkins indrømmer: Det har været overvældende
Hvis vi skal huske 2023 for noget godt, så må det utvivlsomt være, at Danmark fik sig et helt nyt kendispar i form af den 34-årige Sus Wilkins og den 35-årige Nicklas Bendtner.
Men selvom året har budt på en ny, stormende forelskelse for "Kærlighed for voksne"-skuespillerinden, så har året også budt på skilsmisse og hjertesorger - og det har ikke været let.
Det indrømmer Sus Wilkins i et opslag, som hun lørdag har delt med sine flere end 60.000 følgere på Instagram.
- Selvom en ny kærlighed opstår, og følelsen er lykkeligere end nogensinde, så kan det stadig være overvældende at blive gift, købe lejlighed, sælge lejlighed, blive skilt og blive head over heels forelsket igen, skriver hun og understreger, at det hele kan se nok så perfekt ud, men sandheden kan være en noget anden.
- Så hey, husk endnu engang, at der er meget mere bag et billede, og husk, at vi allesammen prøver at gøre vores bedste, og det som føles rigtigt.
Faldt for Bendtner
Herfra gik der ikke mange uger, før Wilkins blev spottet i selskab med Lord Bendtner. En romance, der på kort tid formåede at gå verden rundt.
Siden da har Sus og Nicklas hygget løs både i København og på adskillige romantiske ferier i udlandet, og i november valgte det nyforelskede par langt om længe at bekræfte kærligheden på de sociale medier.
Og noget tyder på, at det labre kendispar er kommet så langt i forholdet, at de også er begyndt at hygge hjemme i køkkenet.
Ifølge Bendtner har parret nemlig ønsket sig en "husstandsgave" i form af en kniv, så "Perfekte steder"-skuespillerinden kan lære at betjene mere end blot toasteren - hvilket i øvrigt er mere end rigeligt at kunne, hvis du spørger os!
Se hele Sus Wilkins' opslag her: