Afslører: Filippa Angeldahl skal være mor
Filippa Angeldahl, der spiller i Manchester City og på det svenske landshold, skal være mor.
Det skriver Aftonbladet, der henviser til et opslag på Instagram, som den 26-årige fodboldstjerne har delt med sin partner, fodboldagenten Megan Brakes.
"Kan ikke vente til 2024", skriver de i opslaget med tre polaroidbilleder.
På det første billede viser Brakes maven, på det andet ses parret sammen, og det tredje billede viser en fodboldtrøje, hvor der står "Mor" med tallet 12 på ryggen.
12 er netop det nummer, som Filippa Angeldahl spiller med i Manchester City.
Filippa Angeldahl har tidligere spillet for de svenske klubber IK Sirius, AIK, Hammarby, Linköpings FC og BK Häcken.
Skiftet fra Häcken var hendes partner Megan Brakes involveret i som fodboldagent.
I den igangværende sæson har midtbanespilleren spillet syv kampe for Manchester City, hvor det i skrivende stund hverken er blevet til mål eller assists.