Kærlighedsnytår? Caroline Fleming viser ny fyr frem på Instagram
LÆS OGSÅ: Tilstår millionkup i retten: Offeret var Caroline Fleming
Den 48-årige Caroline Fleming lagde året ud med en noget trist nyhed. I februar kom det nemlig frem, at baronessen og den jævnaldrende milliardær Henrik Lind var gået fra hinanden.
Der gik dog ikke lang tid, før tv-stjernen satte gang i spekulationerne om en ny romance, da hun i marts dukkede op til Erik Brandts begravelse med en mandlig ledsager.
Dengang lød meldingen dog, at de to "blot er venner".
Men nu er der noget, der tyder på, at Caroline Fleming alligevel slutter 2023 i kærlighedens tegn.
Søndag har hun nemlig delt et opslag med sine 282.000 følgere, der indikerer, at hun har fået sig en ny fyr.
- Min helt særlige velsignelse i 2023, skriver Caroline Fleming til sit opslag, der viser hende i tæt omfavnelse med en mystisk herre, der ikke viser sit ansigt på billedet.
Flere af Carolines venner og bekendte har kvitteret med søde hilsener i kommentarsporet, der i den grad indikerer, at der er tale om Flemings nye flamme.
Den nybagte mor Christiane Schaumburg-Müller Aaxman har smidt intet mindre end seks røde hjerter, mens "Ladies of London"-kollegaen Juliet Angus skriver:
- Glæder mig til at møde ham.
Se Caroline Flemings opslag her: