Kendte2. januar 2024

Vild babylykke: Komiker Mahamad Habane skal være far

Den står på vaskeægte babyjubel hjemme hos den garvede komiker og hustruen Kafiya
Parret har været gift siden 2021.
Parret har været gift siden 2021.
 Foto: Lars H. Laursen

Der er ingen tvivl om, at år 2024 bliver noget helt særligt for den 33-årige komiker Mahamad Habane. Han og hustruen skal nemlig være forældre for første gang, afslører han i et opslag på Instagram.

– Farvel til året, hvor vores største skat begyndte at tage form i det skjulte. Et år med stille glæde og voksende forventning. Nu åbner vi dørene til 24. Vi er taknemmelige for det, der har været, og spændte på det, der kommer, lyder en del af opslaget, hvor Mahamad desuden deler en række billeder sammen med Kafiya – og hendes voksende babybule.

– Lad det nye år bringe os nærmere vores lille mirakel og alt, hvad det indebærer. Vi håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år.

Mahamad Habane er ikke den eneste komiker, der kan se frem til at byde et lille vidunder velkommen til verden i 2024.

Det er nemlig ikke mange dage siden, at den danske komiker Tobias Dybvad ligeledes kunne afsløre, at han og hustruen Marie Schmidt skal være forældre for anden gang.

Sponsoreret indhold