Uwe Max Jensen skal i retten: Tiltalt for at manipulere billeder af Asger Juhl
Kunstneren og journalisten Uwe Max Jensen skal i slutningen af januar igen tage plads på anklagebænken.
Denne gang er han tiltalt for at have videregivet manipulerede billeder af Asger Juhl, der på daværende tidspunkt var chef for mediet "Den Uafhængige".
Det skriver Uwe Max Jensen selv på sin blog Balletmagnifique, ligesom han har delt billeder af anklageskriftet.
Af det fremgår det, at han delte "flere manipulerede billeder af Asger Juhl, hvor denne fremstod afbilledet med Kurt Westergaards tegning af profeten Muhammed på blandt andet en kop, et skilt og på et væg på Asger Juhls kontor".
Straframmen er bøde eller fængsel i op til seks måneder.
Debattøren skulle have lavet billederne, fordi "Den uafhængige" i 2021 valgte at trække en livesending tilbage, hvor man kunne se Muhammed-tegningerne.
Retssagen er torsdag 24. januar i Retten i Aalborg.
I en pressemeddelelse forholder perfomancekunstneren sig særdeles roligt over tiltalen.
"Når det er sagt, er jeg fortrøstningsfuld. Jeg har ganske enkelt ingen som helst respekt for et system, der mener, at de ting, jeg er anklaget for, er forbrydelser. Og skulle jeg blive dømt, vil jeg have endnu mindre respekt for det".
Til SE og HØR oplyser Uwe Max, at han "nægter sig skyldig i at have sendt de fire memes på Facebook".