Kris Jenner deler dansk design med 52,7 millioner: Dækker op med Royal Copenhagen
LÆS OGSÅ: Kim Kardashian vækker opsigt i dansk design
I et smugkig på det, realitydronningen Kris Jenner kalder for sin julemagi, er der dansk design at spotte. På "momagerens" julebord er der nemlig dækket op med Royal Copenhagen.
De klassiske tallerkener pryder Kris Jenners bord i en video, hun har delt på Instagram, hvor hun viser sine 52,7 millioner følgere, hvordan sådan en julestemning skal skæres – og det skal den selvfølgelig med dansk design.
Realitydronningens opdækning sker nemlig med stellet "Stjerne riflet jul" fra Royal Copenhagen, som til hverdag hører hjemme i Kris Jenners berømte tallerkenrum, der også tæller mærker som Hermès og Gucci.
I rummet er naturligvis også Flora Danica, som blandt andet dronning Margrethe også har en samling af.
Spot stellet i Kris Jenners video her:
Tidligere i 2023 blev Kim Kardashian spottet i dansk design, da hun havde iført sig en lang frakke fra Rains.