Mary Fonden bekræfter: Kronprinsesse Mary fortsætter sit arbejde

LÆS OGSÅ: Ekspert: - De er stadig små børn, der bor hos far og mor (link fjernet)
Kongehuset er lige nu i gang med et af de største omvæltninger i mange, mange år.
En af dem er, at vores nuværende kronprinsesse Mary skifter titel til dronning, da hendes mand, Frederik, bliver konge i landet.
Med titelskiftet kommer der med garanti også flere royale opgaver, men ikke nok til, at Mary ikke kan fortsætte sit arbejde i Mary Fonden.
Det bekræfter fonden over for SE og HØR.
- Mary Fonden fortsætter sit arbejde med at bekæmpe social isolation, og det betyder, at fonden fortsætter sit samarbejde med organisationer og eksperter om Mary Fondens mange projekter i Danmark og i udlandet, fortæller de og fortsætter:
- Efter den 14. januar vil H.K.H. Kronprinsessen fortsætte som formand for fonden.
Mary Fonden blev stiftet i 2006, og ifølge fondens egen hjemmeside har den til formål at bekæmpe social isolation for at bidrage til et samfund, hvor alle oplever, at de hører til.
I skrivende stund er kronprinsesse Mary og kronprins Frederik til nytårskur hos dronning Margrethe.
Her har blandt andre en masse kendte og royale mødt op i deres stiveste pus, og du kan følge med i nytårskuren hele dagen på sh.dk.