Bytter storbylivet ud: Jens Jørn Spottag og Tammi Øst køber hus på landet
Skuespillerparret Jens Jørn Spottag og Tammi Øst har valgt at bytte storbylivet på Østerbro ud med landlige omgivelser permanent.
De har nemlig kastet penge efter en kæmpe ejedom lidt uden for Helsinge i Nordsjælland.
Det fremgår af Tinglysningen.
Huset, der ligger på en 2560 kvadratmeter stor grund, oser af landligt idyl med sin gule farve og gamle stråtag, som du kan se her.
Parret måtte slippe blot 1.925.000 kroner for deres nye hjem, som de overtog den 27. december.
De to skuespillere kender dog allerede til området, da de har haft hele to sommerhuse ved den nærvedliggende Arresø.
For under en måned siden valgte Jens Jørn Spottag og Tammi Øst efter seks år at sætte deres sommerhus på den østlige side af søen til salg.
De har nemlig købt en ny feriebolig ved samme ø, men på den modsatte side.
Tammi Øst og Jens Jørn Spottag har været gift siden 2013 og kærester endnu længere. Tammi Øst har to voksne børn fra sit tidligere ægteslab med skuespilleren Mikael Birkkjær.
Jens Jørn Spottag har også to børn, som han har sammen med ekskonen og skuespillerkollegaen Dea Fog.