Kendte4. januar 2024

Zendaya sletter alle på Instagram - også sin kæreste Tom Holland

Den har stået på hovedrengøring hos det amerikanske multitalent Zendaya
Zendaya poses for photographers following the Louis Vuitton Fall/Winter 2023-2024 ready-to-wear collection presented Monday, March 6, 2023 in Paris. (Vianney Le Caer/Invision/AP)
Selv om kæresten stadig følger hende, så har Zendaya fejet alle af banen og trykket unfollow på samtlige af de profiler, hun ellers fulgte med hos.
 Foto: Vianney Le Caer/Invision/AP

Venner, kollegaer – ja, selv kæresten er røget af 27-årige Zendayas liste over folk, som hun følger på det sociale billedmedie, Instagram.

Faktisk bemærker flere internationale medier torsdag, at Zendaya ikke længere følger en eneste gennem sin Instagram, hvor hun til gengæld har svimlende 184 millioner følgere.

End ikke hendes jævnaldrende kæreste, skuespilleren Tom Holland, har fået æren af at beholde en plads på den smukke amerikanske filmstjernes feed.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-04/zendaya1.jpg
Et stort rundt 0 står der under de profiler, som Zendaya følger på Instagram.
 Skærmfoto: Instagram

Holland følger derimod stadig troligt Zendaya, som han mødte under indspilningerne til ”Spider-Man: Homecoming” tilbage i 2016, ligesom han i øvrigt følger 314 andre konti.

Selv om hun ikke har forklaret sin pludselige oprydning på det sociale medie, så postede Zendaya mandag en fejende flot filmplakat fra det kommende Luca Guadagnino-brag ”Challengers”, der allerede et godt stykke før sin internationale premiere nyder en del hype.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-04/tom1.jpg
Kæresten er dog stadig med på en kigger hos hende
 Skærmfoto: Instagram

Og meget kunne tyde på, at Zendaya har brug for lidt ro, før hun snart skal i gang med omfattende markedsføring af den længeventede tennisfilm, hvor hun spiller overfor Josh O’Connor og Mike Faist.

”Euphoria”-stjernen har før forklaret, hvordan hun godt kan blive overvældet af aktiviteterne på de sociale medier.

– At være på de sociale medier kan godt gøre mig ængstelig, og jeg kan komme til at overtænke en del, fortalte skuespillerinden.

Zendaya and Tom Holland pose for photographers at the photo call for the film 'Spider-Man: No Way Home' in London Sunday, Dec. 5, 2021. (Photo by Joel C Ryan/Invision/AP)
Zendaya og Tom Holland blev venner under deres første fælles "Spider-Man"-film i 2016, men først fem år senere stod de offentligt frem som et par.
 Foto: Joel C Ryan/Invision/AP

Skaber hype

Det er heller ikke uvant for store Hollywoodstjerner i et forsøg på at tiltrække sig opmærksomhed og omtale at slette hele molevitten, så deres profiler fremstår som ganske tomme.

Store navne som Blake Lively, Taylor Swift, Gigi Hadid og Zayn Malik har benyttet sig af dette trick, så ny musik eller andre projekter kunne få et godt ”reach”.

I september fortalte Zendaya til magasinet ELLE, hvordan hun bedst navigerer i interessen omkring hendes privat- og kærlighedsliv.

– Der er dele af mit liv, som jeg må acceptere, er offentlige. Jeg kan ikke undlade at være et menneske, leve mit liv, og elske den person, som jeg elsker. Men jeg har dog kontrol over, hvad jeg vælger at dele. Det handler om at beskytte freden og lade tingene være dine egne, men samtidig ikke være bange for at eksistere. Du kan ikke gemme dig. Og det er heller ikke sjovt at gøre, sagde hun.

Lyt til SE og HØRs "Sladderministeriet" her:

Sponsoreret indhold