Sussi vender underskud til stort overskud
LÆS OGSÅ: Sussi var Leo utro: Her er detaljerne
Grønne tal er nu til at spore, efter der i 2021-2022 blev leveret et blodrødt regnskab hos Sussis selskab Sussi og drengene ApS.
Det viser et nyt regnskab for 2022-2023, der lige er landet i CVR-registret.
Her har Sussi formået at forvandle et underskud på 5000 kroner til et overskud på 259.437 kroner.
Virksomhedens eneste ansatte har fået en løn på 58.841 kroner, og der er også blevet udbetalt 58.900 kroner i udbytte.
Egenkapitalen er lettet fra 73.000 til 332.113 kroner, og Sussi er også tilfreds med udviklingen, fremgår det af ledelsesberetningen.
Februar sidste år mistede Sussi sin Leo, og det betyder, at det nu kun er Sussi, der er på tur med ”drengene”.
Og selvom Sussi frygtede, at ingen ville se Sussi uden Leo, var virkeligheden en helt anden.
- Jeg var nervøs for, om folk gad Sussi uden Leo, men det gør de, og det er dejligt, lyder det fra Sussi til SE og HØR.
Leo døde efter længere tids sygdom. Ham og Sussi nåede at være sammen i knap 52 år.
LÆS OGSÅ: Sussis ungdomsdrøm: Større nødder