Philine Roepstorff taler ud om utroskab: Har selv været utro
LÆS OGSÅ! PHILINE ROEPSTORFF HUDLØST ÆRLIG: KÆMPE KAOS
For rullende kameraer kom det frem, at Nicklas Bendtner havde været Philine Roepstorff utro i starten af deres forhold.
Det så vi i reality-hittet "Bendtner og Philine", og her forsøgte kendisparret at kommer videre efter tillidsbruddet, men som alle nu ved, lykkedes det ikke særlig godt.
Her kan du høre det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor vi har besøg af Niels "Moster Niller" Laigaard:
I en spørgerunde på sin Instagram-profil bliver topmodellen spurgt, om hun i dag kunne tilgive utroskab i et forhold.
Og det bliver et rimelig klart nej fra Philine.
- I flere af mine forhold har jeg forsøgt at tilgive utroskab. Om jeg oprigtig tilgav det helt inde i mig selv? Nej, det tror jeg ikke, skriver den populære influencer.
- Jeg ønkser at se op til min mand og synes, at han er sej og skøn. Jeg tror ikke, jeg kan se op til en, som er utro, og derfor vil jeg mene, at forholdet har en udløbsdato i min situation, hvis det kom til utroskab, tilføjer hun.
At tilgive utroskab har Philine som bekendt prøvet, og hun skriver i sit lange svar, at det værste er, hvis kæresten, der er utro, ikke er ærlig omkring det.
Den danske model har dog også selv prøvet at være den, der svigter en kærester, afslører hun.
- En ting, jeg ikke har tilgivet endnu, er min egen utroskab. Da jeg var 20 år, var jeg utro, og han havde bestemt ikke fortjent det, skriver Philine og uddyber:
- Jeg skammer mig stadig. Jeg tænkte ikke så langt dengang.
I dag er Philine kærester med fodboldspilleren Jacob Bruun Larsen, og de ser ud til at leve lykkeligt sammen i England, hvor han spiller i bundklubben Burnley.