Kongelige7. januar 2024

Kronprinsesse Victoria fanget i pinligt øjeblik: Kæmpede for at holde sig vågen under Zelenskyjs tale

Den svenske kronprinsesses øjenlåg blev meget tunge, da hun søndag overværede Volodymyr Zelenskyjs tale over videolink
Her ses kronprinsesse Victoria med prins Daniel og kong Carl Gustaf til Folk och Försvars Rikskonferens i Sälen søndag.
Her ses kronprinsesse Victoria med prins Daniel og kong Carl Gustaf til Folk och Försvars Rikskonferens i Sälen søndag.
 Foto: Pontus Lundahl/TT/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Prins Daniel åbner op om skilsmisserygter: Et modbydeligt falsk rygte

Det er da også træls at skulle arbejde på en søndag!

Meget vel kunne det have været i tankerne hos 46-årige kronprinsesse Victoria, da hun sammen med sin mand og far søndag var til Folk ock Försvars Rikskonferens i Sälen.

Selveste Volodymyr Zelenskyj holdt åbningstalen via et videolink, men det var øjensynligt ikke noget, der interesserede den svenske kronprinsesse synderligt. Og det har flere svenske medier, heriblandt Aftonbladet og Svensk Damtidning, bemærket.

En video, som førstnævnte medie kan bringe, viser nemlig, at den svenske tronfølger kæmper en ualmindelig brav kamp for at holde sine øjne åbne under talen.

På et tidspunkt kommer der sågar et karakteristisk spjæt fra Victoria, der et kort øjeblik er faldet i søvn, men så vågner igen.

Du kan se hele videoen hos Aftonbladet.

Sponsoreret indhold