Philine Roepstorff overrasker med bryllupsplan: Ingen gæster
LÆS OGSÅ! PHILINE INDRØMMER: JEG HAR VÆRET UTRO
På Instagram kan man nærmest hver weekend se billeder fra det ene overdådige kendisbryllup efter det andet.
Men sådan et ønsker Philine Roepstorff sig ikke.
Det skal ikke forstås sådan, at hun ikke vil giftes med den tidligere landsholdsspilller Jacob Bruun Larsen - det vil hun rigtig gerne.
Her kan du høre det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor Niels "Moster Niller" Laigaard er gæst:
Men står det til Philine - og det gør det jo - så bliver kærlighedsfesten helt uden gæster.
Det afslører topmodellen i en spørgerunde på sin Instagram-profil, hvor hun bliver spurgt om, hvad hun forestiller sig sit drømmebryllup.
- Faktisk vil jeg bare have os tre der, skriver Philine til et billede af hende selv, kæresten Jacob og schæferhunden Batman.
- Lige for øjeblikket bliver jeg hurtigt stresset, så tanken om et stort bryllup skræmmer mig, tilføjer hun.
Om der virkelig er bryllupsplaner i gang hos kendisparret, melder Philine desværre ikke noget om.
Hun uddyber dog, hvorfor hun gerne vil giftes helt uden familie og venner.
- De bedste øjeblikke er, når vi kun er os, så mit drømmebryllup ville være en helt almindelig dag med en særlig kærlighed kun for os, forklarer Philine.