Sport10. januar 2024

Efter lejlighedskøb: Nu bekræfter Niclas Kirkeløkke forhold til radiovært

Landsholdsspilleren bekræfter nu, at han danner par med P3-værten Marie Hobitz
Niclas Kirkeløkke skifter til SG Flensburg-Handewitt.
Niclas Kirkeløkke skifter til SG Flensburg-Handewitt.
 Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Niclas Kirkeløkke i stor lejlighedslykke: Har købt sammen med populær P3-vært

Rygterne har været massive, siden SE og HØR i november kunne afsløre, at Niclas Kirkeløkke havde købt en lejlighed på Amager sammen med P3-værten Marie Hobitz.

Ingen af de to ville dog kommentere på, om hvorvidt købet kunne konkludere, at de to også var et par.

Det sker så nu. Overfor B.T. bekræfter Niclas Kirkeløkke nemlig, at de to er kærester.

Marie Hobitz' Instagram har da også afsløret, at hun af flere omgange har været en tur i Mannheim, hvor Kirkeløkke spiller til daglig for Rhein-Neckar Löwen.

For få uger siden besøgte radiosilden Marie Hobitz, 27, den tyske by Heidelberg, hvor Niclas’ klub Rhein Neckar-Löwen har hjemme. Kort efter agerede hun så radiovært på årets P3 Guld.
Marie Hobitz, 28, danner par med landsholdsspilleren Niclas Kirkeløkke.
 Foto: DR/Agnete Schlichtkrull

Fra næste sæson rykker han så lidt tættere på Danmark og altså dermed også kæresten, når den nye klubadresse hedder Flensburg-Handewitt bare få kilometer syd for den dansk-tyske grænse.

Hvor meget den stærke højreback så planlægger at rejse hjem og benytte sig af den fælles lejlighed på Amager, vides ikke.

For nu skal han da også fokusere klart mest på håndbolden, da han i disse uger er med det danske landshold til EM i netop Tyskland.

Sponsoreret indhold