Krimi10. januar 2024

Snøften i retten: Ebbe Preisler fortæller om hustruens sidste dag

Ebbe Preisler, der er sigtet for drabet på sin hustru, har i dag i retten fortalt om sin hustrus sidste dag
Rollator på plejecenter i Kalundborg den15. junii 2021
81-årige Ebbe Preisler, der er anholdt og sigtet for at have dræbt sin hustru, efterlod flere afskedsbreve, efter at han havde taget livet af sin hustru gennem mere end 50 år, Mariann Preisler. Dette er et arkivfoto, der ikke har noget med den pågældende sag at gøre.
 Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Ebbe Preisler gav anden juledag sin hustru gennem 50 år, Mariann, en dødelig dosis medicin. Herefter forsøgte han selv at tage sit liv.

81-årige Ebbe Preisler fik dog ikke held med sit selvmordsforsøg: Han kom til bevidsthed, blev sigtet for manddrab på hustruen, og i dag sad han så på anklagebænken i retten.

Her fortalte 81-årige Ebbe Preisler om hustruens sidste dag.

Ifølge TV 2 fortalte Ebbe Preisler, hvordan hustruen gennem hele sit invaliderende sygdomsforløb havde været en både ”stærk og sej person”, og at hun ”nød tilværelsen så godt, hun kunne”.

- Hun var aldrig bitter og klagede ikke over sin skæbne, fortalte Ebbe Preisler fra sin plads i retten.

- Men 26. december om morgenen klokken 10.30, hvor hun sidder i sin kørestol i dagligstuen på plejehjemmet, sidder hun og græder. Det var sandeligt usædvanligt. Hun havde kun grædt ganske få gange i årevis, fortalte han videre ifølge TV 2.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Det var herefter, at parret aftalte, at ”i dag var dagen”, hvor han skulle give sin hustru og derefter sig selv en dødelig cocktail.

Imens Ebbe Preisler talte, kunne der høres snøften i lokalet, beretter TV 2.

Preisler erkender, at hans kone kunne have "gode og dårlige dage", men den 26. december var en af de gode.

- Det her var et godt tidspunkt, hvor hun var velformuleret og fuldstændig krystalklar, siger han.

Ebbe Preisler nægter sig skyldig i at have overtrådt straffelovens paragraf om drab, men har erkendt, at han tidligt om morgenen 27. december gav sin kone en dødelig dosis metadon.

Efterfølgende tog han hjem til sin lejlighed, sendte en afskedsmail til familie og venner og forsøgte at tage livet af sig selv. Men det lykkedes altså ikke.

Ægteparret Preisler gjorde i en kronik bragt af Politiken i september udtryk for, at de ønskede at dø sammen, og ifølge Ebbe Preisler havde hans kone givet klart udtryk for, at hun ville dø.

Sponsoreret indhold