Kongelige12. januar 2024
Medie: Genoveva Casanova flygter fra Madrid inden tronskiftet
Den mexicanske model har ikke i sinde at blive hjemme i Madrid, når Kronprins Frederik på søndag overtager tronen
Genoveva Casanova har ikke tænkt sig at blive i Madrid under tronskiftet i Danmark.
Foto: GTres / SplashNews.comHun har gjort det før, og nu gør hun det igen.
Genoveva Casanova flygter fra Madrid for at komme væk fra den store medieopmærksomhed. Denne gang i forbindelse med tronskiftet i Danmark på søndag.
Det skriver det catalanske medie La Vanguardia.
Ifølge mediet har den mexicanske model forladt sit hjem i Madrid for at få fred henover weekenden.
47-årige Genoveva Casanova valgte også at forlade hjemmet i november, da mediebevågenheden var på det største.
Her tog hun til London for at komme væk fra den spanske presse.
Hun har tidligere også brugt sin eksmands slot i San Sebastián, når kameralinserne blev for meget.
Det er endnu uvist, hvor hun er rejst hen i denne omgang.