Sport12. januar 2024

Lejligheden sat til salg: Derfor vil Wozniacki flytte

Den danske tennisstjerne og ægtemanden har for nylig sat deres Miami-lejlighed til salg for svimlende 290 millioner kroner
Danskeren vandt Australian Open i 2018, da hun slog Simona Halep i finalen i tre sæt. 
Danskeren vandt Australian Open i 2018, da hun slog Simona Halep i finalen i tre sæt.
 Foto: Mark Baker/ASSOCIATED PRESS/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Wozniacki sælger lejligheden: Her er prisen

Det er kun få år siden, at Caroline Wozniacki og David Lee købte en luksuslejlighed i Palazzo del Sol-komplekset på den eksklusive Fisher Island i Miami, men nu har de allerede nu sat det til salg igen. Det kunne Wall Street Journal brette i sidste uge.

Fredag satte Wozniacki så et par ord på beslutningen om at sælge lejligheden på et pressemøde i Melbourne.

- Vi kan godt lide at flytte lidt rundt og prøve nogle nye projekter. Beslutningen er heller ikke spontan, forklarede Wozniacki og tilføjede:

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-12/ewqt3wqtwyw.png
Lejligheden i Miami er sat til salg for 290 millioner kroner. Så får du til gengæld også en pæn udsigt med i købet - her fra en af bygningens private pools.
  Foto: PDS Development LLC

- Vi har en masse ideer, og vi kan godt lide at renovere nye projekter. Jeg kan ikke lide at sidde stille i så lang tid, og når børnene stadig er så små, som de er, så er det forholdsvis nemt at flytte til et nyt sted. I hus, lejlighed eller hvad vi ender med.

Parret købte lejligheden på Fisher Island for 18,7 millioner dollars i juni 2021. Wozniacki og Lee havde tidligere ejet en lejlighed på en lavere etage, som de solgte tidligere samme år for 16,25 millioner dollars.

Hvis de får fuld pris for lejligheden, står de altså til at få mere end det dobbelte for lejligheden, end hvad de selv betalte.

Australian Open begynder på søndag, hvor Caroline Wozniacki møder Magda Linette fra Polen.

Sponsoreret indhold