Reality14. januar 2024

Se billederne: Rikke Chili råsnaver realitystjerne

Som altid blev der udvekslet betydelige mængder mundvand til Reality Awards, og traditionen tro fik Rikke Chili en ny reality-fyr på krogen
Rikke Chili
Rikke Chili havde en vild og våd fest til Reality Awards.
 Foto: Søren Jul Lamberth

SE OGSÅ! SUSSI TIL REALITY AWARDS: KYSSER DR-KENDIS

Vi har før set Rikke Chili på slap line til Reality Awards.

Hvem husker ikke, da realitylegenden og Türker Alici snavede løs på gulvet foran rullende kameraer?

I et par år har Rikke taget den mere med ro til vanvidsfesten, fordi hun har have en kæreste i "Exit"-Martin.

Men i år er frøken Chili igen single, og det skulle fejres til gårsdagens Reality Awards.

Her faldt Rikkes kærlighed på den tidligere "Paradise Hotel"-deltager Aykut Türkmen, som lige nu er aktuel i sin bror Sinas DR-serie "Alle elsker Sinan.

Reality Awards
Aykut og Rikke fandt hurtigt harmonien på dansegulvet.
 Foto: Dan Mariegaard

De to realitykendisser var som magneter på dansegulvet, hvor der blev vist både trin og kærlighed.

Mens den voldsomme bass fyldte hele KB Hallen, var det flirt, der fyldte hos Aykut og Rikke.

Realitystjernerne var så vilde med hinanden, at de ikke kunne holde læberne fra hinanden, så der blev kysset til den store guldmedalje.

Se selv billedet herunder:

Reality Awards
Aykut og Rikke kyssede foran alle midt på dansegulvet til efterfesten ved Reality Awards.
 Foto: Dan Mariegaard

Sponsoreret indhold