Selvom Medina ikke er på programmet til dette års Roskilde, har den populære sangerinde alligevel sikret sig en billet til festivalen - dog som publikum, men bestemt ikke alene.
Onsdag gik turen derfor til festivalpladsen sammen med den purunge kæreste, Christopher.
For en gangs skyld kunne 20-årige Christopher glæde sig over, at han var prioritet. Den nyforelskede popsild havde nemlig sat tid af til både ham og veninderne. Blandt andet hendes gode veninde Karoline Brygmann, som hun ofte er sammen med.
Læs også: Medina: Se hendes intime numse-foto
Medina, Christopher og bunken af veninder så ud til at hygge sig gevaldigt i den bagende sol.
I øjeblikket går der rygter om, at Medina skal optræde sammen med det danske band Spectors på lørdag, og at bandet skulle have brugt tæt på hele deres hyre på et vildt sceneshow.
Onsdag twittede bandet følgende besked:
"Roskilde hygge med @MedinaMusic! Vi glæder os dumt meget til på lørdag. Fik vi sagt, at vi har gæster med?"
Onsdag lagde den solbrune sild også dette billede op på sin Twitter-profil @MedinaMusic.
Sangerinden har også fået sit eget Roskilde-hold af Medina-fans, der kæmper for at få hende på Roskilde til næste år.