Den kongelige familie til reception i Landstingssalen: Hvor blev Joachim af?
Det var de helt store smil, der bredte sig på de royale læber, da dronning Margrethe, prins Joachim og prinsesse Benedikte sammen med et udvalg af politikere tog imod Danmarks nye kongepar og kronprinsen på Christiansborg.
Herfra gik turen videre ind i folketingssalen, hvor formand for Folketinget Søren gade og statsminister Mette Frederiksen holdt tale.
Alle seks medlemmer af den kongelige familie indfandt sig på balkonen – også Joachim.
Efterfølgende var den royale familie indbudt til reception i Landstingssalen, men det var ikke hele det royale følge, der dukkede op til festlighederne.
Prins Joachim glimrede pludselig ved sit fravær.
Kongehuset har udtalt til Billed-Bladet, at det var logistiske udfordringer, der satte en stopper for fejringen for Joachims vedkommende.
Prinsen skulle således nå et fly hjem til Washington D.C., hvor prinsesse Marie, grev Henrik og komtesse Athena venter.
Joachim var således den eneste repræsentant for sin gren af den royale familie, da hans to ældste sønner Nikolai og Felix heller ikke deltog i tronskiftet.